Der er ingen, der ved hvordan kinesisk medicin præcist opstår, men da Den Gule Kejser (2698-2589 f. Kr.) har sine samtaler om dette emne i Huang Di Nei Jing, er lægekunsten fuldt udfoldet, og det er omfattende og komplekse ting der diskuteres.
Bogen er en klassiker og bliver stadig brugt som undervisningsmateriale på akupunkturskoler verden over, og man genopdager jævnligt metoder i den, som af én eller anden grund er gledet ud af brug, men som har vist sig at være meget effektive. Den meget anvendte ”blødningsteknik”, hvor man for at fjerne smerte laver en mikroblødning på et område eller punkt, er et eksempel på dette.
I følge den kinesiske lægekunst holdes kroppen i live af en energi, der kaldes Qi, og den flyder gennem en omfattende forgrening af ”subtile årer”, de såkaldte Meridianer.
Hvordan meridian systemet erfares står også hen i det uvisse, men man plejer at angive to sandsynlige muligheder:
Den første er af mere mystisk karakter, idet man forestiller sig, at særlige individer i fortiden har haft en evne til at kunne se ind i kroppen, og derfor kunnet beskrive de energilinier der løber i den. Den anden muligheder er, at man ved et tilfælde har opdaget et akupunkturpunkts funktion, fordi det måske er blevet ramt i en krigshandling, og dermed aktiveret. Gradvist har man afdækket flere punkter, og siden uddraget, at disse punkter måtte være forbundne gennem meridianerne.
Sandsynligvis er meridiansystemet nok blevet opdaget som en kombination af begge dele.
Kinesisk medicin er beslægtet med en ældgammel shamanistisk praksis, og påvirkes yderligere af både taoismen og buddhismen.
Oprindeligt var kun kvinder læger, fordi de mentes at have en særlig forbindelse til den spirituelle verden, hvor årsagen til alle sygdomme skulle søges.
Disse kvinder kaldtes for Wu, hvilket betyder tomhed, og de dedikerede sig fuldkomment til deres kald. Wu kvinderne levede som læge-nonner, og når de ikke behandlede eller rådgav, tilbragte de al deres tid i dyb meditation. Først langt senere kom der også mandlige læger, og læge-nonnerne begyndte at blive mere sjældne, da den kinesiske kultur samtidig blev mere streng patriarkalsk.
Kinesisk medicin var ingen homogen praksis, som vi kender det i dag. Hver læge havde sin egen tilgang til helbredelse, og en særlig kunnen eller indsigt, som blev givet videre i slægten. Tit blev der vogtet nidkært over de forskellige metoder, og der var streng kontrol med, hvem de blev givet videre til, og på hvem som metoderne måtte benyttes på. De kosmetiske teknikker, som nedsætter aldringsprocessen var, for eksempel, forbeholdt elitens kvinder, og kun langsomt flød visse dele af denne viden ud i folkemedicinen og blev hver mands eje.
Den kinesiske medicin ændrer sig dog radikalt under kulturrevolutionen, da der på Mao Zedong´s bud, bliver nedsat en kommission, som skal udvælge de dele af lægekunsten, som den fremover skal bestå af. Resten forkastes. Det var kommissionen magtpåliggende at sammensætte elementer til den revurderede og forenklede udgave af kinesisk medicin, så den mindede om vestlig medicin. Især var det vigtigt at censorere alt bort, som kunne minde om overtro, eller som ud fra vestlige parametre ikke kunne måles. Det er denne amputerede lægekunst, som langsomt finder vej til Vesten, og især akupunkturen bliver populært, måske fordi denne lille del af den kinesiske medicin minder om vores kirurgiske tradition. Normalt ville en traditional behandling aldrig starte med akupunktur, fordi nålene er en meget kraftig form for behandling. Akupunktur kan sammenlignes med en form for exorcisme: Man ”angriber” kroppen med små spyd og uddriver derved sygdommen eller patogenet. Inden man kom så vidt, ville den kinesiske læge først have forsøgt at fjerne sygdommen ved at spørge ind til livsstil og kost og udfra det givet sine anbefalinger til eventuelle ændringer. Lægen kunne anbefale en en anden kost, fysiske øvelser eller meditationer, som som den syge skulle lave for at blive rask igen. Gav disse justeringer ikke det ønskede resultat, ville man nu benytte sig af akupunktur.
Når det alligevel giver mening at behandle med akupunktur i vesten, uden først at være gået ind i de andre parametre, er det fordi sygdommen eller ubalancen ofte er så fremskreden, når patienten kommer til sin akupunktør, at man er nødt til at gribe til det kraftigste våben. Derved behandles symptomet først og fremmest, lige som man gør i vestlig medicin, men akupunkturen går samtidig ind og aktiverer evnen til at kroppen kan helbrede sig selv. Hvor langt ned ad helbredelsens vej man kan bevæge sig, kommer helt an på sygdommens karakter og hvor alvorlig den er. Patienten bliver også sat ind i årsagen til sin sygdom, som i de allerfleste tilfælde skal søges i vores sind eller vores kost. I den kinesiske lægekunst er bedring og helbredelse et fælles ansvar for både lægen og patienten. Mødet med kinesisk medicin bliver derfor tit mere end en måde at opnå et bedre helbred på, for man møder en decideret vej og en anden forklaring på årsag og virkning end noget andet sted.
Første behandling med akupunktur varer halvanden time, hvor vi taler om hvilke hoved symptomer der er tilstede. Jeg har som regel også flere udredende spørgsmål til dig. Jeg kigger på din tunge, mærker på din puls og stiller en diagnose ud fra kinesisk medicin.
Efterfølgende behandlinger varer en time. I starten skal man helst komme til behandling en gang om ugen. Efterfølgende kan det nedsættes til hver 14. dag
Akupunktur behandlingen suppleres ofte med kinesisk urtemedicin, men man kan også vælge kun at blive behandlet med urtemedicin. I så fald indkaldes man en gang om måneden til samtale og evt. justering af urterne.
Pris:
Akupunktur: kr.: 700,-
Urtemedicin: kr.: 700,-
Ovenstående priser dækker kun for selve konsultationen. Derudover kan der komme udgifter til selve urtemedicinen. Prisen kan variere lidt alt efter hvilke urter, der anvendes, men det koster ca. 450,- for en måneds medicin.