Sommerens eventyr

Sommeren er årets tilbagevendende højtid, hvor alt er sprunget ud, vejret er varmt og der er overflod af alting. Tidspunktet repræsenterer samtidig den fase i livet, hvor man er på toppen af alting, og stadig er forholdsvis ung. Det er tid til at slappe af, prøve nye ting af og til at fejre selve livet. Og det er ikke mindst tid til at være social og møde andre mennesker. Vores livskraft eller Qi bevæger sig nu helt ud i overfladen, og med den også vores bevidsthed, og derfor kan vi mærke hinanden og os selv på en helt anden måde end resten af året. Der sker også en anden monumental begivenhed på dette tidspunkt, for vores hjerter åbner sig, og dybe møder kan finde sted. Vi får gennem disse møder et indblik i, hvordan hjertet og kærligheden egentlig har det. Relationer indeholder altid et element af ubehag og smerte, fordi de får alt det, der stadig er mørkt, ukærligt og ubevist til at dukke frem, og sommeren er netop det bedste tidspunkt, hvor vi kan arbejde med denne side af os selv. Man kunne også kalde relationer for en af de kraftigste smeltedigler, som findes, og den er i stand til at forvandle os til de lysende væsener, som vi i virkeligheden er, hvis vi vel og mærke tør. Når vores hjerte har det godt, udstråler vi en fredfyldt glæde ved vores egen eller andres selskab, og vi kommer måske i forbindelse med den sandhed, at det er mere end nok bare at være sig selv. Måske kan vi endda også se nogle af de kvaliteter og gaver, som vi indeholder. Når vi er i balance, så besidder en helt naturlig og præcis evne til at regulere hvem der kommer tæt på os, og hvem vi skal holde på afstand. Hjertet er i kinesisk medicin ikke bare et fysisk organ, men selve sædet for vores Shen- sjæl. Når sjælen er hos os, er der lys i blikket, en stærk karisma og en særlig mild og konstant lykkefølelse.

Sommeren er fyldt med lys og glæde, men fordi vi godt ved, at mørket og vinteren lurer lige rundt om hjørnet, kan den også bringe en masse uro med sig i et forsøg på at udnytte denne korte tid maksimalt. For de mennesker, der selv er nået til sommerens livsafsnit, kan der på denne tid af året begynde at komme spekulationer om meningen med livet. Man har nået en grad af modenhed, som gør, at disse spekulationer opstår naturligt, og selve årstiden og dens kvalitet forstærker dette. Lige præcis disse spekulationer er en meget vigtig del af denne cyklus.

Der medfører øvelser og anvisninger til akupressurpunkter. Der undervises fra 10.00 – 16.00. Varighed: 6 timer inklusiv en times frokostpause.

Undervisning i månederne Juni, juli og august.

Comments are closed.