Judith Stage
Jeg er oprindeligt uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi som billedkunstner, og er cand. phil. i kunst teori og formidling.
Den egentlige årsag til, at jeg i dag arbejder med kinesisk medicin er den, at jeg selv genvandt mit helbred takket være denne gamle lægekunst.
Mit liv har på mange måder handlet om sygdom, og min tidlige barndom var præget af gentagne og hyppige sygdomstilfælde. Som teenager gennemgik jeg en stor operation, og det er min opfattelse i dag, at denne tog min sidste rest af modstandskraft, for efter operationen begyndte jeg gradvist at blive mere og mere syg. Jeg led blandt andet af langvarige feberanfald, som kunne vare i op til 20 dage. Feberanfaldene stod på i årevis uden at nogen kunne finde ud af hvad jeg fejlede, og til slut gav lægerne mig den nedslående besked, at jeg måtte lære at leve med dem. Jeg havde ikke noget liv og vidste ikke, om jeg nogensinde ville kunne fungere normalt igen.
Udover feberanfaldene led jeg også af andre sygdomme, blandt andet kronisk smerte i kroppen og det var dette, som tidligt satte mig i forbindelse med kinesisk medicin. Jeg konsulterede en russisk smertespecialist, som anvendte akupunktur, og som i løbet af tre måneder var i stand til at fjerne mine smerter. Det gjorde et uudsletteligt indtryk på mig, og jeg overvejede at forlade min kunstuddannelse for at blive akupunktør, men det virkede alligevel for vanskeligt og uoverskueligt.
Da jeg blev 32 år havde jeg tilbragt mere end halvdelen af mit liv med at være syg, og led af en overvældende træthed, der gjorde det svært at klare hverdagen. Livet tog en voldsom drejning, og jeg var ude for en alvorlig begivenhed, og var meget tæt på at dø. Jeg forlod min krop og oplevede fantastiske ting undervejs. Denne oplevelse ændrede mit liv radikalt, og jeg blev en anden person. Det mest mærkværdige var, at jeg pludselig havde masser af energi, og med den kom en form for indsigt i, at jeg var nødt til at ændre mit liv. Jeg forlod kunstverdenen og uddannede mig til akupunktør, og havde snart efter min egen praksis. Der fulgte nu en række gode år, hvor mit helbred var godt, og hvor jeg også uddannede mig i kinesisk urtemedicin og i medicinsk Qigong.
Den allerstørste chance både privat og professionelt fik jeg dog, da jeg mødte min kinesiske mester i Taiji Quan og Kungfu. Han havde en baggrund indenfor Shaolin traditionen, men skiftede allerede i sin ungdom til Taiji Quan. Da jeg mødte ham var mit helbred for alvor ved at svigte igen. Det skyldtes både mit mangeårige sygdomsforløb, da jeg var ung, og min manglende indsigt i, hvordan jeg skulle passe på mig selv, men der var også en mere ukendt og skjult grund til det.Vi er ikke klar over det i vores kultur, men når man behandler syge mennesker, så overtager man noget af deres sygdomsenergi, og hvis man ikke har den rette viden om hvordan man kan modvirke dette, kan man selv blive meget syg.
Min kinesiske mester hjalp mig med at få mit helbred tilbage, og jeg fik muligheden for at forstå og håndtere mit arbejde bedre og dybere end jeg havde troet muligt.
Den kinesiske medicin og kampsport kommer fra samme kilde, og takket være arbejdet med min kinesiske mester, og min daglige praksis med mine patienter gik det op for mig, hvor stor en vej den kinesiske medicin repræsenterer og sådan opstod i ideen til at lave en skole i den kinesiske manual.
Jeg fik for alvor en vej, et håb og en determination til at sprede denne manual til andre, for i denne findes en sikker og afprøvet vej, som kan hjælpe os alle mod et bedre sted i denne meget alvorlige situation, som verdenen befinder sig i.