At være patient

Jeg modtager næsten altid mine patienter efter at de har udtømt de forskellige behandlingsmuligheder indenfor det offentlige system, og ikke har fået de resultater, som de ønskede. På det tidspunkt er de desperate efter løsninger på deres helbredsproblemer, og når de konsulterer mig, har de derfor ofte gang i tre eller fire andre former for behandling på samme tid. De ved ikke hvad, eller hvem som kan hjælpe dem, og skyder derfor med spredehagl i håb om at finde et eller andet, der virker. Hvis jeg er meget heldig, får jeg mellem tre til fem gange til enten at forbedre eller helt fjerne deres symptomer. Lever jeg ikke op til det, er de hurtigt videre til et andet sted, som kan fikse dem. De forstår ikke, at kinesisk medicin er langsommere end det vi vant til indenfor vestlig medicin, fordi den behandler roden til sygdommen og ikke det symptom i kroppen, som den fremkalder. Sygdom bygger sig op over tid, men vi er blinde overfor, at det også tager tid at blive raske igen. Når man er blevet syg, er man derfor først og fremmest nødt til at væbne sig med tålmodighed.

Det er en forkert tankegang at ville lede efter de meget sjældne behandlere, som kan helbrede en øjeblikkeligt og for tid og evighed. En langt bedre strategi er det, at finde en behandler, som kan aktivere ens egen selvhelbredende kraft. Vi har alle en meget stor evne til at kunne helbrede os selv, men det er desværre noget, som vi næsten helt har glemt.

En måde at komme i forbindelse med denne indre selvhelbredende kraft er at tage sig et pusterum. Hvis man trækker sig lidt tilbage fra det kaos, som sygdommen og ens søgen efter en hurtig løsning har forårsaget, så vil man begynde at mærke noget dybt inde i en selv. I virkeligheden har kroppen og sjælen forsøgt at kommunikere i lang tid omkring sygdommen, men man har ikke villet eller evnet at lytte. Det er utroligt vigtigt at få denne forbindelse til en selv igen, for den allerstørste læge findes dybt inde i os selv, og ikke et eller andet sted ude i verdenen. Andre mennesker kan hjælpe os på vej, men vi er selv nødt til at gå den.

Når man først forstår dette, så ved man også, at det er selve livets formål at gå i gang med at få kontakt med sin sjæl igen. Invitationen til dette har forklædt sig som sygdom. Det er derfor at sygdom kaldes for en af de tre store mestre, for overgiver man sig til den og forstår den, kan den føre til alt.

Comments are closed.