I løbet af et liv går vi igennem klare cykliske forløb. Der er både de cyklus, som vedrører årstiderne, men der er også et cyklisk forløb, som skifter hvert tiende år. Disse cyklus har hver deres udfordring og opgave, og selvom man ikke kender til dem, så kan mange mennesker godt mærke dem alligevel. Man kan symbolsk beskrive vores liv som en materialiseret udgave af kyinkhor, de tibetanske sand mandalaer. Vi skal have viden, visdom og mod nok til at bygge det bedste liv op som vi overhovedet er i stand til, og inden vi dør skal vi pakke det hele sammen igen, og feje efter os. Halvdelen af livet er således viet til at bygge vores liv op, og den sidste halvdel til at være kulminationen af det, som vi har bygget op, inden vi som ældre begynder at pakke det hele sammen.
Hvert tiår livet igennem, og den opgave som en specifik cyklus indeholder, er altafgørende for at være i stand til at materialisere vores sand mandala og finde hjem til os selv igen. Vi lever desværre i en verden, hvor de tre store lærermestre er noget af det mest tabuiserede der findes, og derfor er det at gå igennem en alders proces noget, som de fleste frygter, eller ikke ønsker at forholde sig til. Resultatet er, at den modning og åbning af vores energi, som aldring sætter i gang reduceres eller standses.