Vi lever i en verden, som er klinisk renset for magi, skønhed men også mening. Vi har en meget begrænset og forkert opfattelse af hvad denne verden er, og at vi faktisk er kommet for at gå igennem en udviklingsproces. Det gør vi blandt andet ved at møde de to grundlæggende kræfter, der eksister her, nemlig Yin og Yang.
De fungerer lidt ligesom en kværn, og begynder langsomt at bearbejde os ved at vi gennemgår både lyse og mørke faser, og på den måde kommer vi gradvist i kontakt med vores sande natur. Når vi bliver født, er vi stadig i forbindelse med vores sande natur og vores guddommelige oprindelse, men undervejs mister vi denne forbindelse, og uden denne begynder både vores krop og sind at blive syge.
Ikke mindst er jorden det sted, hvor vi skal møde de tre store læremestre i form af sygdom, aldring og død, som får processen med at udvikle sig til at gå stærkere og dybere, hvis man overgiver sig til den.
Fordi de tre store lærer mestre er så tabuiseret i vores moderne verden, så lever vi som om vi var udødelige væsener op til det øjeblik, hvor vi møder en af dem.
Vores kapitalistiske kultur har hjernevasket os til at tro, at vi er en form for menneskelige termitter, der kun er i denne verden for at forbruge og nyde livet, og at de tre store læremestre, og den udvikling, som de naturligt sætter i gang, skal undgås for enhver pris. Vi møder alle disse store mestre en del gange i løbet af et liv. Hvis mødet med sygdom eller aldring ikke formår at bringe os i kontakt med vores sande natur, så kan vi heldigvis være sikre på, at dette sker, når vi møder den tredje store lærermester i form af døden. Vi når allesammen frem på et eller andet tidspunkt, men den store kunst er at gøre det, mens vi stadig er i live.