Ansigtslæsning

Kinesisk ansigtslæsning udviklede sig som en forfinet kunstform og et præcist diagnostisk redskab, fordi kroppen var tabu og ikke tilladt at undersøge, eller berøre. Det var derfor nødvendigt at udtænke andre måder at kunne regne ud, hvad der skete inde i den fysiske krop, ved at betragte og analysere det som var tilgængeligt og synligt. Udover at læse ansigtet, anvendte man også tungen og pulsen som veje til at kunne give en forbløffende præcis diagnose eller analyse af en person.

Man kunne hævde, at den kinesiske ansigtslæsning har differentieret imellem og verbaliseret mange af de intuitive fornemmelser vi har, når vi kigger på et ansigt. Vi har næsten med det samme en idé om, hvorvidt vi kan stole på vedkommende, eller hvilket humør han eller hun er i, men vi ville sikkert ikke være i stand til at forklare hvordan vi ved det. Det kan den kinesiske ansigtslæsning imidlertid.

Indenfor den kinesiske lægekunst bruger vi også ansigtslæsningen til at få et umiddelbart indtryk af patientens helbredstilstand, og vi iagttager teinten og eventuelle afvigende farver i huden. Derfor har vi en god ide om, hvilke organ-ubalancer, der er på færde allerede inden patienten har sat sig ned overfor os, og fortalt om sine symptomer.

Når man modtager en kinesisk ansigtslæsning kommer jeg både ind på de fremtrædende træk ved din personlighed, og på eventuelle ubalancer. Du får basal rådgivning udfra din personlighedstype – det kan være i forhold til foreksempel kost og træning, men det kan også dreje sig om din livsvej og karriere. De fleste føler sig genkendt og styrket af at få læst deres ansigt.

Læsningen tager mellem 45 minutter til en time, og kan optages som lydfil, hvis det ønskes. Ved bestilling bedes du sende et billede af dig selv, både forfra og fra begge sider.

Pris kr. 1300,-

Comments are closed